Se video: Voldsom brand i Randers
Alle beboere måtte evakueres torsdag aften, da en voldsom brand hærgede en stor beboelsesejendom på Østervold.
24. apr 2008, kl. 22:25
Mere end 30 dage gammel
Klokken 20.01 fik Falck en melding om en voldsom brand i det centrale Randers. Normalt rykker man ud med et enkelt slukningskøretøj, men man valgte straks at sende to af sted, da meldingen lød på en voldsom brand.
Branden er klokken 22.25 slukket, men de mange beboer må finde sig et andet sted at overnatte. Fire skal genhuses, mens resten overnatter hos venner og bekendte.
Østjyllands Politi oplyser, at tekniske undersøgelser nu skal vise, hvorfor branden opstod.
Du kan se en 112-video fra branden ved at trykke her.