Se video: Sne midt i maj
Seer-video viser hvor meget vand og sne, der lå i gaderne
Søren Buhl Pedersen fra Randers har sendt os denne video af oversvømmelserne i Randers torsdag aften lige efter det kraftige haglvejr havde ramt.
Køreturen er filmet af Simon Krebs og makkerparret har også lagt filmen på fildelingstjenesten Youtube, hvis man skulle få lyst til at se den der og læse kommentarerne.
- Sikke et vejrfænomen, kommenterer fotografen på billederne. - Det er helt vildt. Det har været 20 grader hele dagen og nu er det 5,5 grader!
- Prøv at se bilerne! Vi kommer aldrig ud igen! Der er 20 centimeter vand. 30! lyder det blandt andet fra bilen, hvor der filmes.
På billedsiden ser man blandt andet smeltevand strømme ned ad trapperne fra et af byens parkanlæg.
- Det har jeg aldrig set før, lyder en af reaktionerne.
Men takket være de to hjemmevideofotografer, kan vi nu alle opleve det usædvanlige efterspil efter haglvejret den 12. maj 2011 i Randers.