Se video: Helle Thorning fejrede 1. maj i Randers
'Den ene Rasmussen er ikke bedre end den anden', sagde S-lederen, da hun 1. maj gik på talerstolen i Randers.
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, var hovedtaler, da Socialdemokraterne i Randers Kommune og DSU fredag morgen indbød morgenfriske randrusianere til 1.maj-møde i Fritidscentret i Vestergade
Helle Thorning-Schmidt gik allerede på talerstolen ved halv syv-tiden. I sin tale langede hun kraftigt ud efter regeringen.
- Det er afgørende, at vi får et nyt flertal i Danmark. Den ene Rasmussen er ikke bedre end den anden. Regeringen er træt og forvirret. Først sagde den, at der ikke er noget at komme efter - der er ingen økonomiske problemer. Nu kan den ikke finde ud af at løse dem, sagde Helle Thorning-Schmidt under talen.
Den socialdemokratiske leder besøger desuden Århus, Odder og Silkeborg i løbet af sin 1. maj-tur rundt i landet.
Du kan se og høre en bid af Helle Thorning-Schmidts tale i Randers ved at klikke i boksen ovenfor til højre.
Se desuden meget mere om dagens 1. maj-arrangementer i fredagens udsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.