Se her: Kæmpe dansk tun skåret i stykker af sushi-kokke

02:00

P. Clausens Fiskehus havde i dag æren af at vise en sensation frem for kunderne, som også fik set tre lokale kokke i aktion

224 kg blåfinnet tun! Det imponerende syn blev fredag vist frem i P. Clausens Fiskehandel på Aarhus Havn, hvor lokale sushi-kokke fik æren af at skære udsøgte stykker af kæmpefisken til salg i deres restauranter.

- Tunfisken er fanget i Skagerrak, og så har vi købt den på auktion i Hirtshals for 34.000 kr. plus moms, fortæller indehaver af fiskehandlen, Jakob Clausen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Der var stor interesse for at se den store tun i den aarhusianske fiskehandel. 

Den store fisk er lidt en sensation både på grund af dens størrelse, og fordi den er fanget i dansk farvand.

- Det er atypisk at fange en tun af den her størrelse. Tunfisk er der slet ikke fanget ret store mængder af i mange år, men lige pt. svømmer der nok omkring 500 rundt i stimer i Skagerrak, siger Jakob Clausen.

Læs også Kæmpe fisk til salg i Aarhus: Det bliver til mange bøffer

Han har ikke købt kæmpefisken for at tjene store penge, men mere på grund af, at den er så sjælden.

- Sushikokkene kan skære, hvad de ønsker af den meget billigt. De skærer en anden del fra, end vi andre går efter, fordi der er mere fedt på det stykke, forklarer indehaveren.

Du kan se video fra udskæringen og fremvisningen af den store tun øverst på siden.

02:05

I 1990 svømmede en spækhugger rundt i Randers Havn. Den blev Spække og var et endnu større tilløbsstykke, end kæmpetunen var i Aarhus.   

Luk video

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig