Se foredrag om Højbjergmordet

Pensioneret kriminalkommissær fortæller om politiets efterforskning af mordet på Marie Lock-Hansen. Se hele foredraget her.

Mange forsøgte forgæves at sikre sig en plads, da TV 2 | ØSTJYLLAND i sidste uge var vært for to foredrag om mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i 1967.

I forbindelse med de to arrangementer fortalte pensioneret kriminalkommissær Preben Nibe om politiets efterforskning af det 40 år gamle drab - lige fra det fandt sted til i dag, hvor mordet stadig er en gåde.

Preben Nibe er en af de personer, der ved mest om drabet. Han har beskæftiget sig med sagen lige siden, mordet blev begået.

Af hensyn til dem, der ikke nåede at sikre sig en plads ved arrangementerne, lægger vi nu det første af de to foredrag på internettet i sin fulde længde. Du kan se foredraget ved at klikke i boksen ovenfor til højre på siden.

Foredraget bliver desuden lagt på tv2oj.dk's særlige tema om Højbjergmordet.