SCULPTURE BY THE SEA 2013
Kunstnere fra hele verden kan nu ansøge om at deltage i den næste Sculpture by the Sea udstilling i Aarhus.
I sommeren 2013 vil Sculpture by the Sea for tredje gang, danne rammen om en skulpturvandring langs Aarhus bugten. En vandring som op mod 600.000 besøgende valgte at foretage ved udstillingerne i 2009 og 2011.
Ideen bag Sculpture by the Sea er at præsentere samtidens mangfoldighed af kunstneriske udtryk, der er placeret uden for kunstinstitutionernes vante rammer. På Sculpture by the Sea udstillingen findes værker af alle slags: Både skulpturer udført med vægt på æstetiske traditioner og værker som er resultatet af kunstnerens bearbejdninger af begrebet skulptur.
Alle kunstnere kan sende deres skulptur-forslag til Sculpture by the Sea i perioden: 30. april - 27. august 2012.
Læs mere på www.sculpturebythesea.dk