SAS aflyser afgange Århus - København
Flyene holdes på jorden efter flere uheld med samme flytype. Flyselskabet opfordrer kunderne til at tage toget.
12. sep 2007, kl. 06:11
Mere end 30 dage gammel
Medmindre du har billet til afgangen klokken 7.35, skal du finde alternative transportmidler, hvis du onsdag morgen skal rejse fra Aarhus Lufthavn til København.
SAS har aflyst samtlige afgange efter flere uheld med flytypen Dash 8-Q400.
Natten til onsdag nødlandede et fly i Litauen, og dette uheld lignede meget den, der fandt sted i Aalborg i søndags.
Her knækkede det ene landingsstel, da flyet landede.
Ifølge Aarhus Lufthavns hjemmeside er første flyafgang mellem Århus og København klokken 17.45.