Sara Slott vandt semifinale

Den aarhusianske hækkeløber Sara Slott kvalificerede sig til finalen

Det blev til en imponerende førsteplads, da den aarhusianske hækkeløber Sara Slott Petersen mandag eftermiddag deltog i semifinalen i VM i atletik.

Dermed er hun kvalificeret til finalen i 400 meter hækkeløb.

For at komme med i finalen skulle Sara Slott Petersen være blandt de to hurtigste til dagens semifinale.

Det lykkedes hende imidlertid at være den allerførste over målstregen med tiden 54.34 sekunder.

Se også: Sara Slott klar til semifinale

Slott var blandt andet oppe i mod verdens hurtigste i år på distancen, amerikaneren Shamier Little, men hverken hun eller andre kunne følge danskeren i spurten.

Little måtte faktisk også se sig slået af jamaicaneren Kaliese Spencer, der gik videre til finalen sammen med Sara Slott Petersen, mens Little skal håbe på at komme videre på en af de bedste tider.

Fra første heat gik amerikaneren Cassandra Tate som forventet videre. Hun løb i tiden 54,33 sekunder, mens sydafrikaneren Wenda Nel gik videre som toer.

Finalen løbes onsdag klokken 14.10.

Løbet fandt sted i Beijing.