Sara slott lukker Diamond League-sæson med femteplads
Den danske atlet kunne ikke true de bedste i 400 meter hæk ved sæsonens sidste Diamond League-stævne
Sæsonens sidste Diamond League-stævne blev afholdt fredag aften i Bruxelles, og her havde den danske atletikstjerne Sara Slott Petersen knapt så meget fart i benene.
Danskeren sluttede på femtepladsen blandt otte deltagere i 400 meter hæk med tiden 55,54 sekunder.
Læs også
Dalilah Muhammad fra USA vandt i tiden 53,89 sekunder.
Sara Slott Petersen løb for nylig i tiden 54,35 sekunder ved Diamond League-stævnet i Zürich, hvor danskeren leverede sæsonens bedste tid.
Før det sluttede danskeren på femtepladsen ved Diamond League-stævnet i Birmingham.
Læs også
Ved VM i august i London måtte hun efter en teknisk fejl i semifinalen acceptere en niendeplads.
Sara Slott Petersens næste opgave bliver ifølge Dansk Atletik Forbund (DAF) den kommende søndag, hvor hun stiller op i 200 meter ved DM i Aalborg.