Samsinger vrede over lægemangel
Lægehuset er lukket, og der er nu kun én læge tilbage til at tage sig af øens patienter.
Beboerne på Samsø er oprørte. Lægehuset er lukket, og der er nu kun én læge tilbage til at tage sig af øens patienter. Lægemanglen kommer lige i højsæsonen, hvor mere end 20.000 turister hver uge gæster øen.
Øens anden praktiserende læge, Flemming Jensen, har taget nogle af de patienter, som tidligere var i lægehuset. Men han har langt fra kapacitet til at tage sig af samtlige øens 4.200 indbyggere.
Lige efter nytår indledte Århus Amt og lægerne i Samsø Lægehus forhandlinger om, hvordan de to lægestillinger skal se ud i fremtiden. Men forhandlingerne er indtil videre gået i hårdknude.
Se indslaget fra Nyhederne på TV2 / ØSTJYLLAND torsdag aften - klik" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/Default.asp?r=7&Id=200146">klik her.