Sådan bliver vejret til åbningen af kulturåret
Der er lagt op til fest og farver i Aarhus i aften, og vejret er heldigvis med arrangørerne og de mange tilskuere
Fra kl. 19 går et kæmpe optog gennem Aarhus for at markere den officielle åbning af kulturhovedsåret, og op mod 60.000 tilskuere ventes at følge det på tætteste hold. Når sådan et udendørs arrangement løber af stablen, er der altid en ting, som optager alle – vejret!
Og det ser heldigvis ud til at arte sig. Efter en skyet og grå morgen har solen tittet frem flere steder i Østjylland, og vært på TV2 Vejret, Danny Høgsholt, lover tørvejr resten af dagen.
- Vi holder os på fem-seks grader i løbet af aftenen, og der ser ud til at blive tørvejr til det store arrangement i Aarhus, siger Danny Høgsholt.
Læs også
I det centrale Jylland kom der hul på skydækket op af dagen, og det nåede ifølge vejrværten at brede sig.
TV2 | ØSTJYLLAND følger åbningen af kulturåret tæt. Vi sender blandt andet live fra dronningens tale i Musikfesten og fra Dokk1 senere på aftenen via dette link. På vores Facebook-side sender vi live fra optoget.
Se hele vejrudsigten fra TV2 Vejret øverst på siden.