Så skal det først hold politikadetter findes

Torsdag er der informationsmøde for dem, der gerne vil være næsten-politibetjent

1 af 2

Hvis du er interesseret, men heller ikke helt ved, hvad uddannelsen til politikadet indebærer, bliver der afholdt informationsmøde på Aarhus Politistation torsdag den 15. december klokken 19.00. Mødet varer halvanden time.

Læs også Cecilie snuste til mandefag med 50 andre piger

Uddannelsen tager seks måneder, hvorefter politikadetterne vil være klædt på til at løse særlige opgaver, som minder meget om dem, de fleste forbinder Hjemmeværnet med. Det kan for eksempel være grænsekontrol og bevogtning.

Politikadetter får ikke alle af politiets myndighedsbeføjelser eller magtmidler. Til gengæld får de lov til at bære uniform. Der er ingen aldersbegrænsning til politikadetuddannelsen, men man skal bestå en fysisk prøve. Hertil kommer andre prøver som for eksempel en retskrivningsprøve.

Læs også Langkær-rektor vil have nye regler for fordeling af elever

Politikadetuddannelsen er SU-berettiget og et resultat af finanslovsaftalen for 2017, som blev vedtaget den 18. november 2016. Der er ansøgningsfrist den 19. december. Det første hold politikadetter begynder på Politiskolen i Brøndby den 1. marts 2017.