Så mange får penge fra staten

Offentlig forsørgelse: Se fordelingen her

Arkivfoto

I Østjylland er andelen af personer på offentlig forsørgelse lavest i Skanderborg Kommune, mens den er højest i Aarhus Kommune.

På landsplan var der i tredje kvartal 296 på offentlig forsørgelse pr. 1000 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år). De regionaliserede tal tager ikke hensyn til sæsonudsving, og SU-modtagere er medregnet.

Inklusive SU-modtagere var der i tredje kvartal 1.113.200 på offentlig forsørgelse i Danmark, hvilket er 800 flere end i andet kvartal. I alt 323.400 modtager SU.

Antallet af offentligt forsørgede - hvis SU-modtagere ikke regnes med - er fra andet til tredje kvartal faldet med 4500 til 789.700.

Tallet er faldende siden fjerde kvartal 2010, og der er i perioden blevet 68.800 færre personer på offentligt forsørgelse eksklusive SU. Det svarer til et fald på 8 procent.

I Odense Kommune er andelen af personer på offentlig forsørgelse højest på landsplan, her er det 385 pr. 1.000 byggere, mens det er lavest I Hørsholm, hvor tallet er 172 pr. 1.000 indbyggere.

Sådan fordeler andelen af offentligt forsørgede pr. 1000 indbyggere sig i tredje kvartal i år i de ti østjyske kommuner.

- Aarhus: 377

- Randers: 317

- Norddjurs: 310

- Horsens: 298

- Samsø: 282

- Syddjurs: 279

- Silkeborg: 262

- Odder: 259

- Favrskov: 234

- Skanderborg: 233

Kilde: Danmarks Statistik og Ritzau