- Rystet i min politiske grundvold

Skolelukningssag tager ny drejning pga. hidtil uset mail

02:21

1 af 2

En hidtil uset mail beviser, at skoleforvaltningen i Randers har været med til at iscenesætte hemmeligheds-kræmmeriet omkring de beregninger, der skulle vise, at der er penge at spare på at lukke skoler.

Det hævder 1. viceborgmester i Randers Kommune Mogens Nyholm (R), som længe har kæmpet forgæves for at få indsigt i økonomien i sagen om skolelukninger.

Den radikale byrådsmedlem anklager embedsmænd for bevidst at have bedt revisionsfirmaet Ernst & Young, der står bag udregningerne, om at holde disse skjulte for politikeren.

I en mail fra februar 2013 skriver kommunens embedsmænd til Ernst & Young:

?Kan du i løbet af i dag forfatte fem linjer om, at I ikke udleverer jeres regneark, baggrundsberegninger med videre?. baggrunden er, at vi har en politiker som kræver at få alt jeres baggrundsmaterialer udleveret.?

Se: Borgmester: Intet er skjult

- Jeg er rystet i min politiske grundvold. Jeg troede ikke mine egne øjne, at sådan noget kunne ske i en kommune som Randers. Det er urent trav, siger 1. viceborgmester Mogens Nyholm.

Har Mogens Nyholm ret i sine beskyldninger, så er det en alvorlig sag for Randers Kommune, fastslår kommunalforsker Roger Buch.

-Selve korrespondancen, og de formuleringer der er deri, rejser en række spørgsmål: Er det her bestillingsarbejde? Er det her den reelle begrundelse? Er det rigtigt, at Ernest & Young aldrig udleverer denne type informationer? Og det er en række spørgsmål, det er helt naturligt at få svar på, siger kommunalforsker Roger Buch.

Direktøren for Børn, Skole og Kultur i Randers Kommune Lars Keld Hansen udtaler i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND, at mailen til Ernst & Young ikke en opfordring til at skjule information for Mogens Nyholm og de andre politikere i Randers.

Se et tv-indslag om sagen i videoen øverst i artiklen.