Røveri: Udbyttet er ødelagt

Pengene var sikret med farvepatroner

Politiet arbejdede tirsdag formiddag stadig på gerningsstedet.

Udbyttet fra morgenens røveri mod en pengetransport fra firmaet Nokas er ødelagt. Alle pengene var nemlig sikret med farvepatroner. Det skriver eb.dk.

Chaufføren i pengetransporten var alene i bilen, da røveriet fandt sted. Det oplyser Peter Junge, der er direktør i Nokas, til eb.dk.

- Han har det efter omstændighederne godt, men vi står klar med vores psykologiske beredskab, når han er færdig med at tale med politiet, siger han.

Se: Røveri mod pengetransport

Røveriet fandt sted tirsdag kl. 05.30 ved motorvejstilkørslen til E45 ved Tilst.

Se mere i dagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.