Røveri med kølle mod ældre ægtepar

Et natligt røveri mod et kolonihavehus i Risskov efterlod et ældre ægtepar stærkt rystede.

Et ældre ægtepar fik sig i nat en ubehagelig overraskelse i deres kolonihavehus i Risskov lidt uden for Århus.

Ved tretiden blev de vækket, da noget tungt blev kastet mod ruden til kolonihavehuset i Haveforeningen Risvangen. Den 74-årige mandlige beboer gik ud for at se efter, hvad det var. Da han åbnede døren, stod han pludselig ansigt til ansigt med en yngre mand.

Han truede med en kølle ægteparret til at aflevere deres punge. Ægteparret nægtede, men tilbød istedet manden, at han kunne få deres penge. Han fik udleveret 390 kroner, hvorefter han stak af.