Røver butik iført skimaske

Dagli'Brugs røvet kort før lukketid

Dagli'Brugsen i Tilst blev torsdag aften udsat for et groft røveri kl. 20.56 blot fire minutter inden lukketid. 

 

En mand iført skimaske og solbriller kom ind i forretningen, hvor han målrettet gik mod kassen. Her truede han med en kniv ekspedienten til at udlevere et ukendt kontantbeløb samt cigaretter. Røveren forsvandt derefter til fods fra gerningsstedet.

Vagtchef hos Østjyllands Politi Per Bennekov fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at politiet forsat er i gang med at indsamle materiale i sagen.

Røveren beskrives som følgende:

Udenlandsk af herkomst, 175 cm. høj, var ved røveriet iført skimaske, hætte, solbriller, blå dunjakke, blå/sorte bukser.

Østjylland Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner, og kan kontaktes på tlf. 114.    

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig