Rotter i Aldi: Butikken åbner igen mandag
I Aldi ved Tilst har man haft besøg af rotter. Men man forventer at åbne butikken igen mandag
I weekendens løb har dagligvareforretningen Aldi på Runevej i det vestlige Aarhus ikke haft særlig mange kunder på besøg. I stedet har man ryddet op efter en rotte, der har været på spil i butikken
Da en elektriker skulle ordne noget lys, flyttede medarbejderne en reol, og her dukkede et spor op efter et skadedyr.
Kort tid efter tilkaldte butikken en skadedyrsbekæmper, der fandt ud af, at sporet var fra en rotte.
Læs også
- Ved hjælp af en hund, får han opsporet og fanget rotten, fortæller Kenneth Kragh Madsen, direktør i Aldi Haverslev, som butikken hører under.
Herefter undersøgte man, om andre rotter gemte sig i butikken. Men i løbet af lørdag stod det klart, at der var tale om en enlig rotte.
- Nu er der et eksternt rengøringsfirma, som gør rent i butikken og destruerer de varer, der skal destrueres, fortæller Kenneth Kragh Madsen, der fortæller at butikken er åben igen i løbet af mandag formiddag.