Robert kørte motorcykel i Sølund: - Fedt at køre med drengene

Motorcyklister gav i går de udviklingshæmmede på Sølund Musik-Festival en god oplevelse, da de sørgede for ture til alle, der gerne ville med

01:11

VIDEO: Se Roberts store oplevelse på motorcykel.

Mange udviklingshæmmede fik i går en oplevelse ud over det sædvanlige.

Motorcykler fra Chapter i Aros havde pusset kværnen af for at give de udviklingshæmmede til Sølund Musik-Festival en ekstra god oplevelse.

Læs også Sølund klar til festival: Der er næsten udsolgt

I alt stod 20 motorcyklister og deres motorcykler klar til at underholde dem, der havde lyst til en tur.

Det er specielt hver eneste gang, man får en ny op på sædet. Den glæde og begejstring, som alle viser er meget umiddelbar.

Keld Thyregod Jensen, formand, HOG Chapter 1 Aros

En af dem var Robert, der har Downs syndrom.

- Det var fedt at køre sammen med drengene, siger Robert til TV2 ØSTJYLLAND efter køreturen på den store kværn.

En stor oplevelse for alle

Men det var ikke kun de udviklingshæmmede, som fik en god oplevelse. Det er også ganske specielt for motorcyklisterne.

- Det er specielt hver eneste gang, man får en ny op på sædet. Den glæde og begejstring, som alle viser, er meget umiddelbar, siger Keld Thyregod Jensen, der er formand for HOG Chapter 1 Aros, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Verdens største festival for udviklingshæmmede starter i dag

Det er fjerde gang og ikke sidste gang, at motorcykelklubben besøger festivalen og giver ture til spændte udviklingshæmmede.

- Der var mange, der gerne ville prøve. Vi kørte i en times tid, siger Keld Thyregod Jensen.

Det kører til Sølund Musik-Festival

Indtil videre er det gået meget godt under festivalen, oplyser festivalchefen, Lasse Mortensen.

- Det har været fantastisk. Det er en fornøjelse at lave festival, når det er sådan et vejr. Vore tiltag med omvendt integrationsfest lykkedes. Der kom 5-6.000 fra byen, siger Lasse Mortensen.

Og det kan mærkes økonomisk.

- Tirsdag havde Sølund Musik-Festival omsætningsmæssigt en dag på omkring 850.000 kroner. Det er 130.000 mere end sidste år, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Sølund klar til festival: Der er næsten udsolgt

Han tror på, at solskinsstrålerne fra oven hjælper festivalen på vej.

- Vejret kan have en betydning, men også at vi nu for alvor har taget hul på emnet kasseterminaler, siger Lasse Mortensen.