Reumert til Opgang2

Aarhusiansk teater vinder pris

Opgang2 Turnéteater i Aarhus vandt søndag aften en Reumert for forestillingen 4 Ever i kategorien årets Børne/-ungdomsforestilling.

4 Ever er en forestilling om fire unge mænds venskab - på godt og ondt. Stykket er skrevet og instrueret af Pia Marcussen.

- Figurerne er klart og originalt skåret af Pia Marcussen. Men de får overvældende liv og en overrumplende kraft af den 35-årige, palæstinensisk-danske skuespiller og rapper Chadi Abdul-Karim, skrev anmelder Anne Middelboe Christensen om stykket i Teateravisen.

De medvirkende er Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen.

Få en smagsprøve på stykket her.