Retssag om bævere afgøres i morgen
Lystfiskere vil forhindre, at der bliver sat bævere ud i Silkeborgsøerne
I morgen bliver det sandsynligvis afgjort, om der skal sætter bævere ud i Silkeborgsøerne.
Da falder der nemlig efter planen dom i en retssag ved Vestre Landsret anlagt af Dansk Lystfiskerforening mod Skov- og Naturstyrelsen, Det fortæller Østjyllands Radio i dag.
Det er fire år siden, de første 18 importerede bævere blev sat ud i en å i Nordvestjylland. Det er gået så godt, at bestanden er nu vokset til 45 dyr, der foreløbigt har bygget 38 dæmninger.
Men lystfiskerne mener, Skov- og Naturstyrelsen har lukket bæverne ud i den danske natur uden at undersøge, om de store gnavere vil gøre skade på andre arter. De store bæver-dæmninger forhindrer iifølge lystfiskerne især ørreder i at svømme frit op i vandløbene og formere sig.
Hvis Dansk Lystfiskerforening vinder retssagen kan det forhindre, at bæverne bliver sat ud i Silkeborg-søerne.