Rekord-omsætning til Smuk Fest
Årets udgave af Skanderborg Festivalen omsatte for tre millioner kroner mere end sidste år. Det er rekord.
13. aug 2008, kl. 11:24
Mere end 30 dage gammel
Festival-deltagerne på Skanderborg fik lidt af det hele serveret fra vejrguderne. Værst var nok torsdag nat, da der faldt cirka 37 mm. nedbør på ganske kort tid. Men det brogede vejr gik ikke ud over deltagernes købelyst.
- Det sidste tal jeg har set, er tre millioner kroner mere i omsætning end sidste år. Så det har været en forrygende festival, så vi se, om den øgede omsætning også betyder mere i overskud, siger Skanderborg Festivalens pressetalsmand Poul Martin Bonde til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sidste år gav festivalen cirka 300.000 kroner i overskud. Det varer lidt endnu, før tallene for Smuk Fest 2008 er endeligt gjort op.