Regnen løjer af

Snart får vi solen at se

00:59

1 af 2

Efter en regnvåd efterårs-tirsdag er der udsigt til, at østjyderne i de kommende dage kan vove sig ud på gaderne uden at blive gennemblødte.

Ifølge TV 2 Vejret kan der onsdag falde en smule regn, men slet ikke i samme omfang som dagen forinden.

Også i de efterfølgende dage er der udsigt til, at det holder tørt, og at vi får solen at se. Dagtemperaturerne kommer formentlig til at ligge på mellem 12 og 14 grader i hele perioden frem til udgangen af weekenden.

- Der er ganske hæderligt vejr i vente. Især torsdag ser det ud til at blive tørt med et kig til solen, siger TV 2 Vejrets Thomas Mørk i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt tirsdag aften.

Se hele den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.