Regn gav oversvømmede kældre

Natten igennem har pumper og vandstøvsugere været flittigt i brug. 10-12 kældre måtte tømmes på grund af regnen.

Gårsdagens regnvejr gav oversvømmede kældre.

Dansk Industri og Skadeservice har natten igennem været ude til 10-12 vandfyldte kældre, der havde fået besøg af regnvandet.

- Husejere med kælder kan ikke gøre så meget, når det regner så voldsomt. Men huse med fladt tag bør få tjekket tagrender og nedløbsrør for blade og andet, der kan stoppe rørene til, siger teamleder ved Dansk Industri og Skadeservice, Mark Wermuth, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Falck, som normalt også tager ud til oversvømmede kældre, er stadig strejkeramt og kan kun guide folk videre til anden hjælp via telefonen.