Regionsråd har indgået forlig om budget

Politikerne i Region Midtjylland har indgået forlig om regionens budget for 2016

Med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance har politikerne i Region Midtjyllands indgået forlig for næste år budget.

Linjerne var allerede tegnet i forhold til den tre-årig spareplan på 699 millioner kroner, der regionsrådet vedtog i juni i år.

- På sundhedsområdet er budgettet for næste år 323 millioner kroner højere end i 2015. Men store udgifter til medicin og byggerier betyder, at vi får hårdt brug for hver en krone, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.

En stor del af de 323 millioner kroner er allerede regnet ind som forventet indtægt i spareplanen, eller de er sat af til særlige indsatser på især kræftområdet.

Derudover kommer der udgifter i forbindelse med en ændret fordeling af bloktilskuddet og udgifter til landsdækkende it-projekter og digitalisering.

Det betyder, at der reelt set budgetforligsdrøftelserne kun var 40 millioner kroner til egentlig prioritering.

- Regionsrådet har valgt at være tilbageholdende med at sætte nye initiativer i søen. I stedet er råderummet primært gået til reservepuljer, ikke mindst til medicin, siger formand Bent Hansen.

Der er dog sat otte millioner kroner af til Dansk Center for Partikelterapi.

Der er andenbehandling af budgettet 30. september.