Randersrocker dømt for vold
En 36-årig rocker er blevet dømt for at slå offer flere gange i hovedet med en jernstang.
13. jun 2006, kl. 14:37
Mere end 30 dage gammel
Fire måneder bag tremmer blev det til for et 36-årig Hells Angels-medlem fra Randers.
Manden blev dømt for et overfald, der fandt sted en aften i april sidste år foran en tatovørbutik i byen. En mand blev først truet med et skydevåben og derefter slået flere gange i hovedet med en jernstang.
Den 36-årige har en fortid i bikergruppen Piraterne og er tidligere dømt for narkohandel. Han valgte at tænke over, om dommen skal ankes. /ritzau/