Randerspige får lov at overleve - men skal flyttes

Hun er et symbol på Randers' storhedstid som industriby - men hun lever stadig

En 55-årig jernskulptur i Randers skal snart have nyt græs under fødderne.

"Pige i blæst", som skulpturen hedder, blev i 1961 sat op foran togfabrikken Scandia i Dronningborg. Dengang var Scandia en stor del af Randers' industrielle storhed, men ligesom mange andre af byens industriarbejdspladser har tiden ikke været med fabrikken.

Togfabrikken - i dag kaldet Bombardier - er i dag kun en skygge af sig selv. Det betyder dog ikke, at den 55-årige randerspige ryger i glemslen. Tværtimod.

SE OGSÅ: 15-årige Anine om træmandens revanche: Det er super fedt

Bombardier har besluttet at donere skulpturen til Randers Kommune, der nu går i gang med at finde ud af, hvor den skal stå i fremtiden.

Jernskulpturen er lavet af den autodidakte kunstner Helge Holmskov og var en gave fra medarbejdergruppen på Togfabrikken Scandia i anledningen af 100-året for virksomhedens grundlæggelse i 1961.

- Hun er fra en tid, hvor uddannelse og ansættelse var lig med livets underhold, og både elever og medarbejdere satte uendelig stor pris på at være en del af Scandia, fortæller Søren Fischer, forhenværende direktør for Randers Tandhjulsfabrik og initiativtager til overdragelsen af skulpturen, i en pressemeddelelse.

SE OGSÅ: Frikadellemysteriet: Fra Joachim B. Olsen til borgmesteren

- Skulpturen ”Pige i blæst” skal stå som et symbol på byens beståen på trods af tidens tand. Hun havde hjemme på Bombardier, som nu er ved at lukke ned i Randers, og nu kommer hun til at overvåge alle de nye ting, der rejser sig i Randers i fremtiden, siger Søren Fischer.

En nyoprettet forening skal nu afgøre, hvor jernskulpturen i fremtiden skal stå. Oprindeligt stod den foran direktørboligen og indgangen til Scandia fra Udbyhøjvej, hvorfra den senere blev flyttet til den nuværende placering ved Tolbodgade. 

 

Eva Borchorst og Rabih Azad

Melder sig ud af Radikale på grund af rådmand

kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

Julie Kvelland har efter den store opmærksomhed fra omverden fundet mere ro i sig selv

play Julie Kvelland: Jeg føler mig velkommen i verden nu

'Niklas' stoffer på snap

play'Niklas' køber stoffer på Snapchat: - En halv time så har jeg det i hånden

Festugepapir2

Aflyst festuge ender i parcelhuse