Randers’ unge matchvinder: Ikke sikker på gennembrud endnu

Mikkel Kallesøe scorede fredag i kronjydernes sejr over Silkeborg, men han er varsom med at snakke om sit store gennembrud i Randers

03:11

Fredag aften vandt Randers FC på hjemmebane over Silkeborg, og her var det en af de helt unge talenter, der stjal rampelyset. Mikkel Kallesøe scorede kampens eneste mål og blev derved matchvinder. Det var han naturligvis godt tilfreds med, men føler sig stadig ikke sikker på sin plads på den kronjyske midtbane.

- Det var en af mine bedste kampe på førsteholdet, og jeg kom da nærmere mit gennembrud. Men der er en del skader på holdet, så jeg venter og ser, til alle er klar igen, om jeg stadig er på hold, fortæller Mikkel Kallesøe til tv2oj.dk.

03:28

Se her hvad Randers FCs cheftræner Olafur Kristjansson sagde efter kampen om sejren og de unge talenter. 

Luk video

Han ser samtidig flere områder, hvor han kan forbedre sit spil.

- Jeg går lidt død i det 75. minut og skal bygge på min fysik, siger han.

Mikkel Kallesøes afgørende scoring kom efter en personlig fejl fra Silkeborgs Dennis Flinta, og blev godkendt på trods af at bolden faktisk var ude bag baglinien inden målet.

Læs også SIF-træner efter endnu et nederlag: En hæderlig indsats

- Det er vores lod, og vi har ikke det fornødne held. Jeg står med en følelse af, at præstationen er fin nok, men vi kan ikke bruge et 1-0 nederlag til noget, siger Dennis Flinta.

Silkeborg IF ligger med nederlaget sidst i Superligaen med kun to point. Randers FC spillede sig op på tredjepladsen. 

Du kan se interviews med de to spillere øverst på siden.