Randers Regnskov har vokseværk
Randers Regnskov rykker udenfor. Regnskoven har netop købt 17.500 kvadratmeter nabogrund, hvor der skal være udendørs aktiviteter.
26. mar 2010, kl. 16:11
Mere end 30 dage gammel
Købet af nabogrunden blev kendt i går, da regnskovens direktør, Henrik Herold, holdt 50 års fødselsdagsreception og symbolsk fik grunden i gave af skovens bestyrelse.
Randers Regnskov har selv 18 millioner kroner i egenkapital. Derudover har Arbejdsmarkedets Feriefond givet et beløb, og det har en anden og anonym fond også, oplyser regnskovens bestyrelsesformand, Torben Boldsen, overfor amtsavisen.dk.
Randers Regnskov havde i 2008 næsten 300.000 besøgende og fik et overskud på 4,2 mio. kr.