Randers HK holder fast i toppen
Randers HK holder fast i kampen om en slutspilsplads efter sejr over Sønderjyske.
1. mar 2004, kl. 08:43
Mere end 30 dage gammel
Håndboldkvinderne fra Randers HK holder fast i kampen om en slutspilsplads efter sejr i søndagens ligakamp mod Sønderjyske.
Randers vandt hjemme med 33-25 over sønderjyderne efter 14-11 ved pausen, og dermed ligger klubben på den fjerdeplads, der giver adgang til slutspillet.
Mens Randers fik yderligere to point på kontoen, blev det endnu engang til et århusiansk nederlag. Trods hjemmebanefordel formåede SK Århus ikke at besejre københavnske FCK, der vandt kampen 22-20.