Randers HK fik to tiltrængte point

Håndboldkvinderne Randers HK besejrede på hjemmebane GOG/Svendborg med 10 mål.

Håndboldkvinderne fra Randers HK fik onsdag aften to tiltrængte point på kontoen.

Randrusianerne mødte på hjemmebane fynske GOG/Svendborg. Efter en ret jævnbyrdig 1. halvleg lykkedes det efter pausen Randers HK at lægge afstand til gæsterne, og kampen endte med en komfortabel Randers-sejr på 41-31.

Trods onsdagens sejr har Randers HK indtil videre kun tilkæmpet sig fire point ud af 12 mulige.