Randers FC tabte debutkamp
Randers FC fik en spiller vist ud og tabte 0-1 i superliga-debuten mod Herfølge.
2. aug 2004, kl. 10:24
Mere end 30 dage gammel
Randers FC kom dårligt fra start i Superligaen i fodbold.
Trods en god indsats i 1. halvleg, blev randrusianernes spil slået i stykker, da forsvarsspilleren Ralf Pedersen blev vist ud kort før pausen.
Med 10 spillere på banen havde randrusianerne det svært mod gæsterne fra Herfølge, som midt i 2. halvleg scorede kampens eneste mål.
Søndagens 0-1 nederlag var ekstra uheldigt, idet netop Randers FC og Herfølge af eksperter er udpeget til at skulle kæmpe en indbyrdes kamp om at undgå nedrykning.