Randers FC klar til Brøndby-kamp

På søndag skal kronjyderne en tur til Vestegnen. Se Randers FC's trup, der skal sikre videre deltagelse i pokalturneringen.

Fredag formiddag valgte Randers FC-træner Colin Todd at løfte sløret for sine 16 udvalgte, der skal slå det kriseramte mandskab fra Brøndby.

Følgende 16 spillere er med i spillerbussen:

Kevin Stuhr Ellegaard, Emil Ousager - Søren Pedersen, Issah Ahmed, Ralf Pedersen, Søren Holdgaard, Jan Frederiksen, Robert Arzumanyan - Lee Nguyen, Kenneth Møller Pedersen, Tidiane Sane, Will John, Alain Behi - Søren Berg, Marc Nygaard, Fabinho.

For træner Colin Todd og fans af Randers FC bliver det formentligt især spændende at se, hvordan den nye angrebsduo Marc Nygaard og Søren Berg kommer til at fungere.

Kampen finder sted klokken 18.00 på søndag på Brøndby Stadion.