Randers FC-keeper ligaens bedste
Kevin Stuhr Ellegaard har ifølge bold.dk superligaens højeste redningsprocent i sæsonens ti første kampe.
24. okt 2008, kl. 13:36
Mere end 30 dage gammel
Hjemmesiden bold.dk har været i gang med den store lommeregner og har regnet sig frem til redningsprocenten hos superligaens keepere.
Og den højeste redningsprocent står Randers FC's keeper Kevin Stuhr Ellegaard for. Han har nemlig i de første ti opgør i superligasæsonen 2008/2009 reddet 80,4 procent af modstandernes forsøg.
Nummer to på listen er FCK's målmand Jesper Christiansen. Hans redningsprocent er på 79,2 procent. AGF's Steffen Rasmussen ligger på en syvende plads med en procent på 66,7.
Bold.dk har målt redninger i forhold til skud inden for målrammen.