Randers FC forbyder kortspil
Fodboldklubben Randers FC forbyder spillerne at deltage i kortspil om penge.
12. aug 2005, kl. 14:02
Mere end 30 dage gammel
Det er slut med kortspil som poker og whist i fodboldklubben Randers FC.
Klubben har med øjeblikkelig virkning forbudt førsteholdstruppen at deltage i spil, hvor der er penge involveret.
Beslutningen er taget som en konsekvens af en aktuel sag i FC Nordsjælland, hvor viceanfører Mads Junker er blevet afsløret i at snyde medspillere for tusindvis af kroner i poker.
- Vi vil ikke have, at en spiller for eksempel taber 500 kroner lige inden træningen. Sker det, risikerer man nemlig, at han mister koncentrationen, siger direktør Jacob Nielsen.