Prinsessen klipper snoren
Når motorvejen mellem Låsby og Århus skal indvies, bliver det prinsesse Nathalie, der fører saksen.
23. okt 2003, kl. 11:10
Mere end 30 dage gammel
Motorvejen mellem Århus og Låsby skal indvies lørdag den 8. november. Ved den lejlighed skal prinsesse Benediktes datter, prinsesse Nathalie, klippe snoren over til den nye strækning. Hun assisteres af trafikminister Flemming Hansen (K).
Op til indvielsen er der flyttet 175.000 vognlæs jord, lagt 260.000 tons asfalt og anvendt en million kubikmeter sand- og grus. Det er nogle af de imponerende tal bag Danmarks nye motorvej mellem Låsby og Århus.
Strækningen, der er 17 kilometer lang, er anden etape af Herningmotorvejen.