The Prince of Darkness til Skanderborg
Danmarks Smukkeste Festival præsenterer Ozzy Osbourne som det første internationale hovednavn i 2011
7. dec 2010, kl. 22:36
Mere end 30 dage gammel
Det er et mangeårigt ønske, der nu går i opfyldelse, skriver festivalen i pressemeddelelsen.
Som solist har Ozzy Osbourne gennem sin mere end 30 år lange karriere solgt millioner af albums og spillet utallige koncerter verden over.
Sidst han gæstede Danmark var i august i år, hvor hans "Scream"-verdensturne ramte Herning kongrescenter.
Danmarks Smukkeste Festival finder sted fra 10.-14. august 2011.