Politikere var på nattearbejde

Aarhus Byråd arbejdede til den lyse morgen

Budgetforhandlingerne i Aarhus Kommune holdt politikerne vågen hele natten.

Faktisk arbejder de stadig i skrivende stund her klokken 07.41 fredag morgen for at sætte punktum i en aftale.

Budgetforhandlingerne startede ved spisetid torsdag aften og fortsætter tilsyneladende til, at der er lavet en aftale om kommunens budget for de kommende år.

Det er kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som har forladt byrådssalen, skriver P4 Østjylland.