Politijagt på motorvejen

Nordjyllands Politi fik hjælp fra Østjylland

Politiet i Nordjylland opdagede en mistænkelig mandlig bilist på motorvejen midt på eftermiddagen.

Den mistænkte var for langt fremme til, at politiet kunne nå at fange ham.

Derfor tilkaldte man assistance fra Østjylland, som sendte fire patruljevogne af sted mod nord.

- Vi kørte mod den mistænkte og mødte ham oppe ved Randers, hvor vi fik ham anholdt. Han blev efterfølgende kørt til stationen i Randers, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den anholdte er en 32-årig mand. Han blev sigtet for at køre bil, uden at havde noget kørekort, køre i påvirket tilstand og en række andre sigtelser.