Politiet søger vidner til bankrøveri
Politiet har stadig ikke haft held til at fange gerningsmanden til et brutalt bankrøveri i Åbyhøj.
Den maskede røver kom mandag eftermiddag ind i Arbejdernes Landsbank på Haslevej i Århus-forstaden Åbyhøj, hvorefter han med et oversavet jagtgevær truede sig til penge.
Udbyttet fra røveriet er endnu ikke gjort op.
Uden for banken ventede en medgerningsmand på en mørkeblå eller sort EU-knallert. Manden havde en sort/gul styrthjelm på.
Kort tid efter røveriet blev der fundet noget brændende tøj i et skovområde ved Fjældevænget i det nordvestlige Århus. Politiet formoder, at der er tale om røvernes beklædning, oplyser politikommissær Aksel Mølsted fra Østjyllands Politi.
Politiet søger vidner, som har set gerningsmændene køre fra banken og henleder specielt opmærksomheden på strækningen mellem Haslevej og Fjældevænget.
Røveriet blev begået i Arbejdernes Landsbanks filial på Haslevej i Åbyhøj:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=arbejdernes+landsbank+%C3%A5byh%C3%B8j&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.017787,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.155781,10.164542&spn=0.003442,0.010986&z=16&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort