Politiet sigter 24-årig for fire forhold
Forsøgte at stikke af fra politiet i bil og til fods
Det kan ikke betale sig at stikke af fra politiet - hverken i bil eller til fods.
Den lektie lærte en 24-årig mand mandag eftermiddag, da han kom kørende i Brabrand og så en patruljevogn nærme sig. Han havde ikke rent mel i posen, for han kørte bil uden at have kørekort, og derfor tog han en hurtig beslutning om at stikke af fra politiet.
14-årig dreng stak af fra politiet med 160 km/t
Han nåede fra Hejredalsvej til Lottesvej i Brabrand, inden han smed bilen og løb gennem opgangen til Lottesvej 2, hvor han blev indhentet af politiet.
Han blev sigtet for at køre bil uden at have kørekort, for ikke at have efterkommet politiets anvisninger, at have kørt med kun én påmonteret nummerplade på bilen og for at have kørt bilen til trods for, at der var adskillige skader på ruden og flere af dem var i synsfeltet.