Politiet jagter vild bilist
Århus Politi jager i øjeblikket en bilist, der siden morgenstunden har været skyld i flere færdselsuheld. Der er muligvis tale om spritkørsel.
Politiet i Århus er dybt bekmrede over en bil med tre-fire unge mennesker, der i øjeblikket kører rundt i Århus området - tilsyneladende uden ret meget kontrol over bilen.
Ved halv ni tiden i morges kørte bilen ind i en anden bil ved Storcenter Nord på Paludan Müllers Vej. Inden da havde den allerede været indblandet i et andet uheld.
Siden er den blevet set køre rundt på hasarderet vis flere steder i Århusområdet, men politiet har ikke haft held til at stoppe den.
- Enten virker bremserne ikke, eller også er føreren meget beruset. Det ser ikke godt ud, siger vagthavende ved Århus Politi til TV 2 / ØSTJYLLAND.