Politiet freder tunge transporter

Rigspolitiet vil ikke være med til at forbyde langsomme transporter af vindmøller i dagtimerne.

Selv om de mange og lange transporter af nye vindmøller skaber køer og farlige situationer på motorvejene, vil politiet ikke være med til at påbyde, at de kun må finde sted om natten, hvor der er lidt trafik.

Carl Peter Frederiksen, som er chef for Rigspolitiets færdselsafdeling, siger til TV2 | ØSTJYLLAND, at generne ved de tunge transporter ikke er så store, at det kan retfærdiggøre de ulemper, som et påbud om natkørsel vil give transportbranchen.

Flere lastbilchauffører, som TV2 | ØSTJYLLAND har talt med, mener, at de danske regler bør være som i Tyskland, hvor vindmøllerne kun må være på motorvejene om natten.

En blokvogn med en et vindmølletårn eller -vinge er op til 50 meter lang og kører kun 50-60 km i timen.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.