Politiet er glad for antallet af våben fundet i visitationszonen

Politiet visiterer stadig mange i det nordvestlige Aarhus, men de finder færre slag- og stikvåben end i visitationszonens første uger.

Det er blandt andet foran Vanggaard Centret ved Storcenter Nord, at den ulmende konflikt har ført til sammenstød i Aarhus.

I sidste uge var Østjyllands Politi bekymret over antallet af knive og slagvåben, de havde fundet i visitationszonen i det nordvestlige Aarhus.

Nu viser den seneste opgørelse dog, at der i sidste uge blev beslaglagt færre stik- og slagvåben end i de første uger med visitationszonen.

Læs også Visitationszone atter indført efter massevold

I uge 9 konfiskerede Østjyllands Politi kun en enkelt peberspray i selve visitationszonen.

Det er abosult positivt, at vi nu finder færre ulovlige ting.

Klaus Arboe Rasmussen, chefpolitiinspektør, Østjyllands Politi

- Og så blev der fundet tre stikvåben og et slagvåben uden for visitationszonen, men beslaglæggelsen hænger sammen med politiarbejdet i visitationszonen, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

250 visitationer i alt

I alt har politiet foretaget 250 visitationer, siden visitationszonen blev indført 18. februar 2018.

Inden uge 9 var der vundet 24 stik- og slagvåben, og derfor fylder sidste uges fire beslaglæggelser ikke meget i det samlede billede. 

Et privatfoto viser politibiler, der spærrer Jens Baggesens Vej ved Aldi fredag d. 8. februar, hvor to unge mænd blev overfaldet af ukendt gerningsmænd. Foto: Privat

- Det er absolut positivt, at vi nu finder færre ulovlige ting, når vi visiterer, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen og fortsætter:

-  Vi følger udviklingen tæt i denne uge, og så beslutter vi os for, hvad der skal ske.

Tre personer varetægtsfængslet

I løbet af februar har der været flere sammenstød i Aarhus i det, som politiet har kaldt "en ulmende uro mellem personer, der er tilknyttet Trillegården og Kalmargade".

Fredag d. 8. februar blev en 20-årig mand skudt på en restaurant ved Vanggård Centret, mens hans 19-årig bekendte blev stukket i nakken med en spids genstand.

Visitationszonen varer som minimum frem til 18. marts. Foto: Østjyllands Politi

13. februar blev to unge overfaldet med knive og slagvåben i Regenburgsgade, og efterfølgende blev visitationszonen indført. 

Østjyllands Politi oplyser, at der lige nu er tre varetægtsfængslet i sager, som har relation til konflikten.

Stadig mobil politistation og ekstra patruljering

Ifølge chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen vil politiet først i næste uge vurdere, om visitationszonen skal forlænges. Lige nu står den til at udløbe 18. marts. 

01:12

VIDEO: Den 25. februar fortalte chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen, at han var bekymret for den mængde af ulovlige stik- og slagvåben, som politiet havde konfiskeret.

Luk video

- Visitationszonen er kun et af de redskaber, vi har. Så selv vi ophæver visitationszonen, er det ikke de samme som, at vi stopper den ekstra indsats, siger han.

Politiet åbner stadig deres mobile politistation hver dag fra kl. 16-22 forskellige steder i visitationszonen. Der er desuden ekstra patruljering i området.