Politi: Gør som I plejer
Anti-muslimsk demonstration bekymrer borgere
14. mar 2012, kl. 21:42
Mere end 30 dage gammel
Den 31. marts afholder den anti-muslimske gruppe English Defence League demonstration i Aarhus. Det har fået mange bekymrede borgere, forretningsdrivende og restauratører til at kontakte politiet.
Østjyllands Politi råder dog aarhusianerne til ikke at lade sig skræmme.
- Vi har ingen efterretninger, der siger, at der bliver ballade. Vi er massivt til stede med store styrker for at sikre, at Aarhus også denne dag skal være sikker. Vores råd er derfor: Gør nøjagtigt, som I plejer, siger Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Østjyllands Politi vurderer, at omkring 2.000 mennesker vil møde op til demonstrationerne.