Politi anholder flugtpatient i Århus
Den ene af de to mænd, der flygtede fra det psykiatriske hospital i Risskov, er nu anholdt. Den anden er på fri fod og betegnes som farlig.
27. aug 2010, kl. 11:35
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi anholdt fredag formiddag den ene af de to mænd, der torsdag aften flygtede fra Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Det skete uden dramatik på en adresse i Brabrand ved Århus, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Per Frost Bennekov.
Der er tale om den 20-årige mand, og dermed er den 17-årige mand, som politiet betegner som farlig, fortsat på fri fod.
Politiet betegner den 17-årige som slank. Da han stak af, var han iført en hvid hættetrøje med orange fór og samme farve skrift på ryggen. Han havde cowboybukser på.
Se mere i fredagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.