Plejefamilie vil adoptere seksårig

Sag om anbragt pige har taget en ny drejning. Plejeforældre søger nu om lov til at adoptere det seksårige barn.

Den omstridte sag om en seksårig pige, der ønskes bortadopteret og dermed fjernet fra sine århusianske plejeforældre gennem fem år, tog i går en ny drejning.

Ifølge Århus Stiftstidende har plejeforældrene nu henvendt sig til Adoptionsnævnet, fordi familien ønsker at adoptere pigen.

Socialchef i Århus Kommune, Lejf Gjørtz Christensen, bekræfter, at kommunen har modtaget en ansøgning fra den århusianske familie.

- Jeg er meget glad for den foreløbige udgang på sagen. Nu bliver handlingsplanen for en flytning af barnet naturligvis stillet i bero, mens Adoptionsnævnet påny behandler sagen, siger han til Århus Stiftstidende.

<STRONG>LÆS OGSÅ:</STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=17187">Vil stoppe adoption af seks-årig (21/3-07)</A>