Pia udgiver hyldest-bog til Randers

Fotobog skildrer byens liv

07:24

Pie Lerche elsker sin by. Gennem fem år har hun taget over 8.000 billeder af Randers og randrusianerne. Om 14 dage udgiver hun en fotobog, som en hyldest til byen. En kærlighedserklæring til Randers i bog-form.

Den fortæller hun om onsdag i Go' Aften Østjylland.

- Jeg har lavet en bog om at sige ja til min by. Jeg har lavet en hyldestbog til Randers. Og den havde jeg nok ikke set komme for fem år siden. Så havde jeg tænkt, det i hvert fald var det sidste, jeg nogen sinde kom til, siger hun.

Læs også Vil af med fordommene: Kasper laver hyldestsang til Randers

Pie Lerche har nemlig ikke altid holdt af sin fødeby. Som tolvårig tog hun på familiebesøg i Aalborg, og siden den dag ændrede hendes verdensbillede sig. Randers blev for lille og provinsiel. En forestilling holdt hun fast ved i mange år.

I dag har Pie Lerche valgt at se på byen gennem andre briller og kan nu se uanede muligheder.

- Hvis jeg skulle nå at bruge alle de muligheder, der er i min by, så skulle jeg leve mange liv. For der er så mange ting, man kan kigge på og opleve i Randers. Og det er jo det, jeg har fået øje på nu, fordi jeg har taget nogle andre briller på. Jeg er jo begyndt at kigge efter grunde til at blive, frem for undskyldninger for at komme væk, siger hun. 

Læs også På jagt efter Randers' DNA

Bogen "Love it Or Leave it" udkommer den 14. december.

Se hele indslaget med Pie Lerche i Go' Aften Østjylland kl. 18.15 og 21.40.