Perera får ny udvalgspost
Det Konservative Folkeparti har foretaget en mindre rokade
Marc Perera Christensen overtager Det Konservative Folkepartis plads i børn og unge-udvalget i Aarhus, hvor han overtager posten fra byrådsmedlem Steen Stavnsbo.
Den mindre omkonstituering oplyses af Det Konservative Folkeparti i en pressemeddelelse.
Steen Stavnsbo overtager til gengæld hele ordføreropgaven for erhvervs- og vækstområdet.
- Jeg har før siddet i børn og ungeudvalget. Vi står overfor vedtagelsen af en ny Børn- og Unge politik. Jeg var med til at udvikle den forrige og kan se spændende potentialer i en ny politik. Vi skal som kommune have et langt stærkere fokus på forældrenes ansvar i børnenes hverdag samt muligheden for at engagere civilsamfundet i højere grad, når det handler om det gode børneliv, siger Marc Perera Christensen i pressemeddelelsen som baggrund for beslutningen.
Steen Stavnsbo fortsætter sit arbejde for partiet i teknisk udvalg.
Marc Perera Christensen sidder nu på tre ud af fire af de konservatives udvalgsrepræsentanter. Udover det er han politisk ordfører og 2. viceborgmester.