Patient-erstatning: Formand i det røde felt over nyt lovforslag

Regionerne tordner over dele af et lovforslag, der ændrer reglerne for patienterstatning. Forslaget udvider regionernes erstatningsansvar

Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), kalder forslaget for "uansvarlig omgang med skatteborgernes penge".

Regionerne - og dermed skatteborgerne - kan fremover hænge på regningen, hvis læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter ansat i private virksomheder begår fejl.
    
Det er konsekvensen af et lovforslag fra regeringen, der har været i høring, om ændrede regler for patienterstatning. 

Læs også Familier til trafikdræbte kvinder taber sag om erstatning

Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), kalder forslaget for "uansvarlig omgang med skatteborgernes penge".
    
- Vi vender os imod, at vi skal dække erstatninger for fejl begået af private aktører. Det kan være en sygeplejerske, der er ansat to timer hos en tatovør og begår fejl. Eller det kan være en læge i en fodboldklub, der overser en meniskskade. Så er det os, der hænger på den udgift, hvis der bliver klaget, og patienten får tilkendt erstatning, siger Bent Hansen.

Ekstra udgift på 60-90 millioner    

Som reglerne er nu, er det regionerne, der betaler, hvis en patient bliver tilkendt erstatning efter eksempelvis en fejloperation på et offentligt sygehus.

De penge skal vi hente på sygehusene. Vi har ikke nogen ledige kasser til at dække det,

Bent Hansen, formand, regionsrådet

Men lovforslaget går et skridt videre og udvider regionernes erstatningsansvar til også at omfatte fejl begået af sundhedspersoner ansat af private virksomheder.
    
Det vil ifølge regionernes skøn medføre en ekstra årlig udgift på mellem 60 og 90 millioner kroner.
    
- De penge skal vi hente på sygehusene. Vi har ikke nogen ledige kasser til at dække det, siger Bent Hansen.
    
Han forstår ikke, hvorfor politikerne overhovedet lægger op til at ændre den nuværende retstilstand.
    
- Som det er nu, må de her virksomheder tegne en forsikring, der kan dække, hvis deres ansatte begår fejl. På samme måde som du og jeg må tegne en forsikring, hvis vi dyrker sport eller skal til udlandet, siger Bent Hansen.   

Læs også Nu starter principiel retssag: Kan ramme 70.000 fleksjobbere

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til regionernes kritik, og Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, kan ikke kommentere direkte på regionernes kritik, men siger generelt om lovforslaget:
    
- Vi har i Venstre en ambition om at styrke patientsikkerheden, og det gør vi med det her lovforslag, så alle skader forårsaget af autoriserede sundhedspersoner vil blive dækket ind under patienterstatningen. Nu pågår der en proces, hvor vi skal se de indkomne høringssvar og vurdere, om noget skal justeres, siger hun.

Læs om forslaget her

Lovforslaget kan ifølge Danske Regioner koste de fem regioner årlige ekstra udgifter på mellem 60 og 90 millioner kroner.

Det er udgifter, som regionerne ifølge eget skøn påføres, fordi erstatningsordningen udvides til også at omfatte erstatning for fejl begået af autoriserede sundhedspersoner ansat i private virksomheder.

En anden del af lovforslaget handler om bedre retssikkerhed for patienter, der er blevet tilkendt erstatning efter eksempelvis en fejloperation.

Det har været et kritikpunkt, at regionerne i stigende grad anker afgørelser om patienterstatning, således at patienter risikerer at skulle tilbagebetale erstatninger, flere år efter at de har fået den.

Lovforslaget freder patienten således, at en udbetalt erstatning ikke kan kræves tilbagebetalt, hvis det er regioner, kommuner, forsikringsselskaber eller staten, der anker afgørelsen.

Forslaget har været i høring hos en række interessenter og skal derefter videre til politisk behandling på Christiansborg.

Kilder: Danske Regioner, Udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.